Wednesday, February 12, 2014

De døde sjæles skov - Jean-Christophe Grangé

























  • Fransk
  • 7.-11. februar
  • 629 sider
  • Originaltitel: La fôret des mânes

Trænger man til en eminent men intelligent krimi er franske Grangé et glimrende bud, og flere af hans romaner er da også oversat til dansk nu - som Rejsende uden bagage og Forbarm dig. Denne thriller er endnu ikke oversat, men det kan vist kun være et spørgsmål om tid.

Da bogen startede med en lidt overfladisk dommer, der henslæber sine dage på kontoret i Paris i venten på elskerens opringninger og overforbrug på bankkontoen for at gøre sig lækker til samme mand - da var jeg lidt skeptisk. Men med Grangé går tingene altid forrygende hurtigt, og man når knap at opdage, at man var lidt skeptisk før man er nogle hundrede sider længere fremme.

Jeanne Korowa er den dommer, og hun vil så forfærdelig gerne have fingrene i en blodig og bestialsk mordsag, men ender i stedet som regel med skrivebordssager om økonomisk og politisk kriminalitet. Der er lidt fransk chauvinisme i alt dette kan man vel roligt sige. Men hendes kollega sidder med en dejlig sag - mord af den mest modbydelige slags, kannibalisme, symboler og alverdens intrigante mysterier i Jeannes øjne. Så stik mod alle regler - sådan er nutidens krimihelte jo altid lidt rebelske - tager hun med ham til åstederne, og fascineres straks af modbydeligheden.

Selvsagt må hun jo ikke blande sig, og sideløbende passer hun derfor sin kedelige sag og får - ulovligt - elskerens psykologs kontor aflyttet. Alle kneb gælder i krig og kærlighed; men efterhånden fascineres hun lige så meget af alle de andre ulykkelige historier fra divanen. Det udvikler sig til en meget usund aftensyssel i stedet for at se Lykkehjulet!

Da Jeannes kollega bliver et af seriemorderens ofre, bliver hun håndfast bedt om at blande sig uden om - men netop der har hun opsporet, at en af psykologens klienter muligvis er morderen. En far, der kommer med sin autistiske søn, der lider af en underlig form for personlighedsspaltning og har voldelige tendenser.

Historien fører Jeanne til Central- og Sydamerika; tilbage til historier om politiske regimer, hvor børn og forældre blev skilt ad. Hvor forældre blev dræbt, og deres børn adopteret af diktaturernes eliter. Det mindede mig stærkt om den grufulde fornemmelse jeg havde, da jeg for snart seks år siden stod ved den endnu aktive vulkan i Masaya i Nicaragua - der havde man efter sigende dumpet politiske fanger ud fra militærfly... mens de stadig var levende. Men det er desværre ikke en usædvanlig historie i de centralafrikanske lande i 1980'erne. Og der tager Grangé os med.

Til en usædvanlig historie om en menneskestamme, der lever dybt inde i Argentinas skove, og er en isoleret efterkommer af Cro Magnon-mennesket. Men især til en usædvanlig psykologisk historie om menneskesindets dybeste afkroge. Der er ikke for meget vold - udover de bestialske mordbeskrivelser i starten er det faktisk mest det psykologiske, det handler om - og netop derfor er jeg vild med Grangés krimier. Det er ikke svensk femikrimi på skraldespandsniveau - han jonglerer med kulturelle og litterære referencer på et passende niveau - og man har uendeligt svært ved at lægge det fra sig.

No comments: